Skip to main content

Få Toner af Guld til at spille til dit arrangement

Kontakt os på +45 51 31 90 18

Eftermiddags- /aftenunderholdning med forskellige koncepter

Toner af Guld har skræddersyet syv forskellige koncertforedrag/kabareter, som alle primært henvender sig til det modne publikum. Hvert koncept er sat sammen af et nøje udvalgt repertoire og udbydes året rundt i hele landet.

Publikum kan nynne med på Kai Normann Andersen og Svend Gyldmarks iørefaldende melodier og vugge i valsetakt til tonerne af Strauss og Lehar. Der er plads til glade melodiøse minder og underfundige, musikalske nyopdagelser. Toner af Guld evner med deres imødekommende og ukrukkede fremtoning at skabe en uhøjtidelig stemning omkring sig, og kombinationen af legende lethed og dyb intensitet er duoens varemærke.  Programmet skræddersyes og byder ud over operette- og musical på arier, wienermusik, danske og udenlandske viser og evergreens, toner fra filmen samt årstidens sange og salmer. Alt performes udenad, hvilket giver enestående publikumskontakt.

Priser fra:

5000 kr. 

Dette er prisen for et hverdagsarrangement i dagtimerne inden for en halv times kørsel fra vores bopæl i Bjerringbro. 

Prisen for et arrangement med Toner af Guld afstemmes efter årstid, ugedag og geografi.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud.  

Skovkjærs Badehotel

kabaretkoncert i Badehotellet-stil

Det swinger, når duoen Toner af Guld byder indenfor på Skovkjærs Badehotel.

link til video

Med mellemkrigstidens danske revyviser og internationale evergreens fra jazzens og musicalens verden krydret med små fortællinger og optrin genskabes stemningen, som vi alle kender og elsker fra den populære TV-serie Badehotellet.

Der er dømt moustache, cigaretrør og sommerhat, når Dynes som Weyse-attrap, flankeret af sine mange kvinder i skikkelse af Helle, står for underholdningen!

Nyd melodier som ”On the sunny side of the street”, “Singing in the rain”, “Man binder os på mund og hånd” samt ”Den sidste turist i Europa” og lad Deres gæster rive med af stemningen af ”Sommer, See und Sonnenschein”.

Matador i ord og toner

Et koncertforedrag

Matador i ord og toner – Et koncertforedrag

Hvad får man, når man blander forkærligheden for Matador med passionen for musik og interessen for historie? Man får følgende cocktail:

”Matador i ord og toner – et koncertforedrag.”

Musikken, der indgår i Matador, er et relativt uudforsket område, som Toner af Guld med stor entusiasme har kastet sig over. Tidens toner med Marguerite Viby, Leo Mathiesen, Lulu Ziegler og Ib Schønberg understreger stemninger af glæde, vemod, munterhed og drama. Det samme gør Rødes bryllups-optræden, de tyske soldaters traurige lieder samt indslag på Postgaarden af finkulturel karakter. Toner af Guld guider publikum på en musikalsk tidsrejse fra 1929-1947, hvor genrerne er bredt repræsenteret med alt fra operette til revyviser og jazz. Numrene bindes sammen af små fortællinger om TV-succesen, musikken og perioden, og de integrerede fællessange afrundes på festlig vis af Konsulinde Holms sølvbryllupspoesi på ”Sølvstænk i det gyldne hår”.

Opført i bl.a. Egedal Kirke – Kokkedal, Stubhuset – Støvring, Den Runde Pavillon – Brønderslev, Hans Tausens Kirke – Odense.

Kammerat med Solen i fem forbandede Aar

En kabaret over besættelsestidens og befrielsens musik

Hvor ord ikke rækker, får musikken lov at tale, og det gør den i Toner af Gulds kabaret. Gennem viser fra film og revy samt digte og salmer fra besættelsestiden skildres De fem forbandede år og den forløsende befrielse hjertevarmt og underfundigt.

Mange af datidens tekstforfattere som Mogens Dam og Poul Henningsen formåede med deres finurlige vid og skarpe pen at smyge sig uden om censuren, der ellers bestemte, hvad der måtte trykkes og synges åbent.

Toner af Guld puster liv i de gamle kendte og mindre kendte tekster og melodier og behandler ikke blot besættelsens trange kår, men også befrielsens dobbelthed, hvor glædesrusen gik hånd i hånd med harmen rettet mod dem, der havde valgt den forkerte side. 

The Sound of Music for 2

En Koncertkabaret

THE SOUND OF MUSIC FOR 2

Havde der ikke været nogen Sound of Music, havde Toner af Guld aldrig set dagens lys. Det var nemlig The Sound of Music, der i sin tid førte os sammen, da vi spillede Kaptajn von Trapp og novicen Maria. I kabareten The Sound of Music for 2 er musicalens mange iørefaldende evergreens kittet, der binder fortællingen sammen. Fortællingen om musicalens og filmens tilblivelse og om den virkelige von Trapp-familie, som er kendt og elsket at mennesker i alle aldre over det meste af verden.

The Sound of Music for 2 er en kabaret, hvor musik, sang, dans, skuespil og fortælling mødes i en skøn forening.

Opført i bl.a.: Kulturhuset Viften – Bjerringbro, Næsbjerg Sognegård – Varde,  Tånum Sognegård – Randers

Mød os i en stemningsmelodi

Et skønt genhør med tonerne fra dansk films guldalder

Dette koncertforedrag er bygget op om tonerne fra dansk films guldalder fra 30’ernes første talefilm over 40’ernes lystspil, 50’ernes operettefilm til Morten Korchs og Far til Fires univers. Alle kan synge med på Kai Normann Andersens, Svend Gyldmarks og Bent Fabricius Bjerres iørefaldende evergreens, som gennem snart en menneskealder har været folkeeje.  Man ser Liva Weel, Marguerite Viby, Poul Reichhard og Dirch Passer for sig

Koncertforedraget indeholder sange som:

  • Jeg har elsket dig, så længe jeg kan mindes
  • Er du dus med himlens fugle
  • Sommer i Tyrol-potpourri
  • Lille Frøken Himmelblå
  • Gå med i Lunden
  • Musens Sang

Opført i bl.a.: Paarup Sognegård – Odense, Gauerslund Familie- og Samfund, Kafé Kolind – Djursland.

Lyden af 50’erne – Krøniken om Kate og Konrad

En lydkulisse-kabaret om 1950’erne

Kate og Konrad er et typisk dansk middelklasseægtepar anno 1956.

Konrad er prokurist, og Kate er hjemmegående husmor.
Gennem de største danske hits fra slutningen af 40’erne til begyndelsen af 60’erne fortæller og spiller Kate og Konrad deres krønike.

I kabaret-farce fra tiden før vi fik bil, plukker vi fløjlsgræs
og planter smil og solskin, selvom Kate ofte er ”hele ugen alene”.

Krøniken om Kate og Konrad er den ideelle lydkulisse til 50’erne.

 Opført i bl.a.:

Møllevangskirkens kultur- og kirkefestival, Sct. Marcus Sogn, Aalborg. Vroue Sognegård.

Nostalgi er ikke, hvad det har været

En musikalsk causeri over nogle af de største Giro 413-hits

Gennem lytterønsker og hits fra Giro 413’s storhedstid præsenterer vi publikum for en række sjove, smukke, triste og pudsige skæbner
– alt kan vises gennem toner og fiffige sangtekster.

Denne koncert er yderst velegnet til demente borgere, eftersom der er fokus på musikken og sangen og knap så meget snak mellem numrene.

Viser som:

  • Jeg vil bygge en verden
  • Jeg skal til mit første bal
  • Med Amor som blind passager
  • Når igen det er slut på en dejlig dag

… vækker minder og tænder lys i øjnene på enhver, der har været barn eller ung i 30’erne, 40’erne eller 50’erne.

Opført i bl.a.: Anlægget – Ulstrup, Todbjerg-Mejlby Sognegård, Hammel Aktivistklub. 

Frede Jørgensen, Måløv menighedspleje

“Helt vidunderlige sangstemmer! Spændende og varieret program udført med humor og charme.”

Vagn Aage Kjeldsen, Landbrugets seniorklub, Viborg

“Optræden med klasse, stil og kvalitet. Kan anbefales til enhver lejlighed.”

Nostalgi er ikke, hvad det har været

“Lytterønsker og hits fra Giro 413’s storhedstid”